|
|
 |
 |
 |
Et uddrag fra "Playing into the unplayed, linjer og sidelinjer",
efterskriftet på dansk og engelsk af Lars Movin in "Terninger, tonefald":
"Torben Ulrichs Lines og Off-lines - på dansk: hans (tekst)-
linjer og sidelinjer - udgør ikke alene et krydsfelt, hvor
navne, begreber og idéer fra forskellige interessesfærer
(musik, litteratur, filosofi, kunst, idræt, m.m.) i koncentreret
form mødes og brydes og befrugter hinanden. De er også
enten direkte eller indirekte forbundet med Ulrichs praksis
på en række områder: maleri, film, musik, boldspil.
De slanke filosofisk-musikalske tekstsøjler, der på
jazz-improvisatorisk vis synes at mangfoldiggøre sig fortløbende
i en knopskydende og muterende proces, er i en
årrække akkumuleret i et work-in-progress med arbejdstitlen
Songbooks. (Oprindelig var teksterne kaldet Bavl,
med et ordspil henvisende til de såkaldte Baul'ere, omrejsende
bengalske sangere, der iklæder sakrale eller mystiske
temaer en timelig metaforik). ..."
|
|